I
Deres venskabelige skrivelse af 20. Februar retter De en forespørgsel til mig om under hvilken adresse og på hvilken måde jeg ønskede mig
forfatterhonoraret for første gangs opførelse af «Kongs-emnerne» tilsendt. Denne forespørgsel besvarede jeg under 11. Marts derhen at jeg ønskede honoraret hidsendt og helst gennem anvisning på det herværende firma
Schmitt, Nast & comp:, såfremt Bergens kreditbank står i forbindelse med dette hus. Hvis ikke dette skulde være tilfældet, da ønskede jeg en veksel enten på Berlin eller på Paris. Da mine postsager ellers ikke plejer komme bort, synes jeg ikke jeg kan tvivle på at dette mit brev er kommet Dem rigtigt ihænde.
Ikke desto mindre har jeg, efter mere end en hel måneds forløb, endnu intet hørt fra Theaterforeningens bestyrelse, og dette har sat mig i en ikke ringe forlegenhed. Skulde, imod forhåbning, remissen endnu ikke være undervejs, tillader jeg mig at rette en indtrængende anmodning
til Dem om at De godhedsfuldt vil sørge for at sådant sker med omgående post og på den foran angivne måde. Dog må jeg bede om at brevet nu og overhovedet herefter ikke mere adresseres til det svensk-norske konsulat, men til Consolato di
Danimarca, da
vor egen konsul afrejser om nogle dage og jeg ikke ved
når og med hvem hans plads engang bliver besat. Jeg benytter derhos anledningen til at anholde om at det
yderligere beløb, som ved sæsonens slutning måtte tilkomme mig, må på samme måde og under samme adresse blive mig tilsendt; selv om jeg til den tid skulde have forladt Rom, vil brevet altid gennem det danske konsulat komme mig ihænde. Under en rejse i fremmede lande at vente forgæves på
penge, som man har gjort sikker regning på at erholde inden en bestemt tid, er en højst
pinlig sag; jeg håber derfor De undskylder denne nødtvungne påmindelse og tegner mig
Henrik Ibsen.
